Medicinalgigant vil forhindre billig medicin.
Medicinalvirksomheden Pfizer prøver at få patent på deres medicin mod lungebetændelse i Indien. Patentansøgningen er usaglig, derfor kæmper vi i mod. Vi vil sikre billig medicin til verdens børn. Det kan redde en million børn, der årligt dør af lungebetændelse, og det kan begrænse den globale stigning af resistens over for antibiotika.
For første gang nogensinde har vi blandet os i en patentstrid. Vi har sendt et indlæg til de indiske patentmyndigheder, der taler imod Pfizers ønske om at få patent på deres medicin mod lungebetændelse – PCV 13, der markedsføres under navnet Prevenar 13.
Det har vi gjort for at forsvare millioner af børns ret til at blive vaccineret mod lungebetændelse. Vi ønsker at sikre, at billigere medicin kan komme på markedet.
Desuden vil en lav pris på vaccinen have den gavnlige effekt, at det vil kunne reducere brugen af antibiotika til børn med 47 procent. Fordi man undgår, at skulle bruge antibiotika til at bekæmpe lungebetændelse. Det vil være en stor hjælp for at dæmme op for den stigende globale resistens over for antibiotika.
The Wall